Dansprinkler

Dansprinkler ApS og Flindtholt.dk er sammen en stærk spiller

Dansprinkler ApS og Flindtholt.dk ApS har smeltet aktiviteterne sammen i 2018 under navnet flindtholt.dk.

Det har skabt en ny og stærkere spiller på sikrings- og sprinkleranlæg, samt brandsikring. Dansprinkler med base i Holte er blevet et datterselskab til Flindtholt.dk i Slagelse.

Dansprinkler ønskede at sikre deres kunder en fortsat god og sikker service med installation og vedligehold af sprinkleranlæg og sprinklerløsninger. Og da der allerede var etableret et samarbejde med Flindtholt.dk, lå det naturligt for Dansprinkler at tilbyde Flindtholt.dk at overtage aktiviteterne i Dansprinkler.

Ken Bøgh fra Dansprinkler udtalte tidligere, at det lå helt naturligt at lade Flindtholt.dk drive virksomheden videre, da de har en stor medarbejderbase med mange års erfaring, og med deres fokuserede strategi er Flindtholt.dk den helt naturlige arvtager for ham.

Andy Poulsen fra Flindtholt.dk udtalte om Dansprinkler, at de har været kendt for deres gode service, og mange langvarige kunderelationer, og med Flindtholts ønske om at udbygge sprinklervirksomheden, var han aldrig i tvivl om, at Flindtholt skulle overtage Dansprinkler, da tilbuddet bød sig.

Vi imødeser en lys fremtid for denne konstellation.

Kontakt BST Fire Protection

Har du spørgsmål? Kontakt os og lad os tage en uforpligtende snak

Vi sidder klar til at besvare ethvert spørgsmål, du måtte have, som du ikke får besvaret her på hjemmesiden. Så tøv ikke med at ringe eller skrive til os. Vi tager med glæde en helt uforpligtende snak med dig om dine planer.